News

Debat: Danske smv'er sakker bagud på det internationale marked, hvis ikke de er skarpe på ny teknologi

Nye skarpe teknologier står på spring for at øge virksomhedernes konkurrencedygtighed. Alligevel er det beklageligvis kun omkring fem procent af de danske SMV’er, der fx anvender kunstig intelligens. Flere akademikere i virksomhederne kan være med til at sætte fart på udviklingen

Last modified: 20.05.2021

Indlæg bragt i Børsen onsdag den 19. maj 2021

Af: Dekan Henrik Pedersen, Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet
Dekan Rasmus Antoft, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
Professor Thomas Moeslund, leder af AI for the People, Center for kunstig intelligens, Aalborg Universitet
Professor Christian Nielsen, leder af AAU Business School, Aalborg Universitet

Kunstig intelligens, blockchain og big data. Nye, smarte teknologier byder sig til for at gøre livet lettere for erhvervslivet, og ikke kun hos TECH-giganterne. Også i de små og mellemstore virksomheder rykker fremtiden ind. I dag er det imidlertid kun fem procent af de danske SMV’er, der anvender kunstig intelligens – et ærgerligt lavt tal i forhold til de mange muligheder, der springer frem med det rigtige udstyr.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at nye teknologier ikke alene har et kommercialiseringspotentiale. Tit åbner de også op for smartere metoder til at skabe vækst og nye forretningsmodeller.

KUNSTIG INTELLIGENS OVER EN BRED SKALA

Der er et spænd fra den fuldautomatiske, selvtænkende algoritme, der styrer de kommende førerløse biler, i den ene ende, til automatisering af små rutineprocesser i den anden.

Kunstig intelligens-algoritmer kan bruges på alle former for data, men typisk ses det anvendt i forbindelse med billeder eller tekster. Det kan være automatisk analyse af billeder til at aflæse nummerplader, når man skal ind og ud af parkeringshuse, eller automatisk kvalitetskontrol i fx fødevareindustrien for at sikre, at kun sunde produkter sendes ud til forbrugeren.  Det foregår oftest ved, at der optages en lang række billeder af produkterne af henholdsvis god og dårlig kvalitet, som algoritmen så lærer at kende forskel på. Herefter kan algoritmen bidrage til automatisering af den specifikke proces.

Også inden for det administrative område er det oplagt at anvende kunstig intelligens til at nedbringe mængden af rutineopgaver, da algoritmerne nemt kan gennemgå enorme mængder dokumenter, som i dag skal håndteres manuelt. Konkret vil den kunstige intelligens automatisk analysere dokumentteksterne og udtrække specifikke informationsdata og sammenhænge, som direkte kan bruges som ’nøgler’ til fx automatisk arkivering, bogføring eller fakturering.

Brugen af kunstig intelligens som i ovennævnte tilfælde kan sikre virksomheder effektive processer med en høj og ensartet kvalitet, og samtidig frigøre medarbejdere fra rutineprægede, tidsberøvende opgaver, så de får mulighed at løse andre vigtige opgaver, som ellers risikerer at blive nedprioriteret.

Internationalt er kvalitet, effektivitet og ressourceoptimering selvfølgelig også helt centrale konkurrenceparametre. Danske SMV’er risikerer således at miste pusten, inden de overhovedet er kommet fra start, idet konkurrenterne i flere lande allerede spurter derudad med kunstig intelligens i rygsækken.

SPECIALISTER MED FORRETNINGSFORSTÅELSE

En styrkelse af danske virksomheders konkurrenceevne handler ikke kun om ny teknologi, men også om nye mindsets og nye måder at lave forretning på. Her hersker der ingen tvivl om, at ansættelse af akademikere i mange tilfælde kan være med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne i det internationale teknologi-løb.

Skal de danske SMV’er løbe med i førerfeltet, har universiteterne en vigtig rolle i at sikre, at dimittenderne – foruden deres dybe faglige ballast – også har en tværvidenskabelig indsigt samt adgang til de nyeste teknologiværktøjer. Udvikling og anvendelse af virksomhedens teknologi finder ikke længere sted i IT-afdelingen, det foregår på ledelsesgangen og på alle øvrige niveauer i virksomheden fra planlægning over produktion til salg.

På de danske universiteter er man allerede i fuld gang med at tilpasse uddannelserne, så de samfundsvidenskabelige og humanistiske kandidater får teknologiske kompetencer, og kandidaterne fra de tekniske videnskaber får samfundsvidenskabelige og humanistiske kompetencer.

KOM TÆTTERE PÅ MÅLET

Så træk i de digitale løbesko, ansæt en akademiker, der kan hjælpe med at definere og implementere de nyeste relevante værktøjer inden for kunstig intelligens. Viden kan bane vejen for en plads forrest i teknologifeltet både nationalt og internationalt.