Wow. Det er den følelse, man sidder tilbage med, når man har prøvet OpenAI's nye chatbot ChatGPT, som blev lanceret i november og hurtigt har fået over 1 mio. brugere. Vi taler om et kvantespring i udviklingen inden for sprogteknologi og chatbots. Ja, den lidt mekaniske betegnelse "chatbot" rækker næppe længere, hvorfor fageksperter nu i højere grad bruger begrebet "conversational agents,” dvs. samtaleagenter.
ChatGPT er baseret på en sprogmodel, der er trænet på tonsvis af data fra internettet, og på baggrund af sætningsanalyse og sandsynlighedsregning kan den bl.a. hjælpe med at besvare spørgsmål og udføre opgaver, Ja, og så kan den endda skrive kode. På sociale medier har brugere i de senere dage givet et hav af eksempler på de imponerende bedrifter, som ChatGPT har udrettet: Lige fra at skrive kompliceret kode til introen til en ny roman. Vi har selv prøvet og gav ChatGPT denne opgave:
"Skriv introen til en ny roman med Michael Laudrup i hovedrollen. Der skal være noget lusket ved Laudrup."
Vi fik følgende svar:
"Michael Laudrup stod alene på den mørke gade, med hænderne dybt begravet i lommerne på sin trenchcoat. Han var en lusket figur, en mand, der altid havde en dagsorden, en plan. Ingen vidste, hvad han tænkte eller, hvad han havde i sinde, men alle frygtede ham. Han var en spiller, en manipulator, en, der altid fik, hvad han ville have. Men ingen vidste, at hans største spil endnu ikke var begyndt," skriver ChatGPT blandt andet.
Den næsten fejlfri tekst rækker ikke til Nobelprisen i litteratur. Men ret imponerende af en computer, ikke?
Både muligheder og faldgruber for danske virksomheder
Når hypen har lagt sig, er nogle af de interessante spørgsmål for os at se: Hvad kan man bruge ChatGPT til i en kommerciel sammensætning, og hvilke samfundskonsekvenser får den hastige udviklingen inden for sprogteknologi?
I AI Denmark hjælper vi SMV'er med at udforske mulighederne med kunstig intelligens, og vi kan allerede se flere potentialer for danske virksomheder på området. Samtidig er der også en række faldgruber, man skal være opmærksom på.
Helt overordnet mener vi, at virksomheder bør være åbne over for at tænke denne type teknologi ind i deres organisation i de kommende år, i takt med at løsningerne bliver udbredt til virksomheder. Den nyeste sprogteknologi kommer til at kunne at automatisere rutineopgaver inden for eksempelvis tekstproduktion, såsom produktbeskrivelser og FAQ, ligesom den besvare spørgsmål fra kunder, hvilket potentielt kan frigive et hav af ressourcer i mange virksomheder og øge konkurrencekraften. Når tekst til tale-teknologien samtidig bliver mere avanceret, kan lange telefonkøer høre fortiden til.
Internt i virksomheder kan man også forestille modeller, som kan hjælpe medarbejderne med eksempelvis at udføre alt fra research til rejseafregninger og svare på spørgsmål om virksomhedspolitik. Det kan frigive tid til, at medarbejderne kan beskæftige sig med opgaver, som i højere grad bidrager til kerneforretningen, og som kræver en høj grad af analytisk sans, kreativ tænkning og social intelligens.
Omvendt skal man undgå at kaste sig hovedkulds ud i at bruge denne type teknologi, for der er også en række faldgruber og begrænsninger. I hvert fald på nuværende tidspunkt.
Lad os blot nævne nogle få:
- ChatGPT tager af og til fejl, selvom svaret bliver givet i et fejlfrit og overbevisende sprog. Det er en udfordring, at ChatGPT lyder meget selvsikker, når svarene er forkerte, for hvornår kan man så vide sig sikker på, at oplysningerne er korrekte? F.eks. svarer ChatGPT, at OpenAI er en non profit-organisation, hvilket ikke længere er korrekt. De fleste virksomheder er afhængig af at kunne præsentere præcis og retvisende information til deres kunder, og dermed er det en potentiel stor ulempe.
- ChatGPT angiver ikke kildehenvisninger, så det er umuligt at vide, hvor den henter en given oplysning fra.
- Teknologien er baseret på information frem til 2021 og kan dermed ikke svare på spørgsmål, der relaterer sig til begivenheder i 2022.
- ChatGPT kan være biased over for forskellige befolkningsgrupper og minoriteter.
- ChatGPT er "kun" baseret på tilgængelige data på internettet, og den kan dermed ikke umiddelbart komme med svar, der ikke allerede er formuleret.
- Der er flere områder, som ChatGPT endnu ikke kan svare på, f.eks. områder inden for finansdata, virksomhedsinformation og sportsbegivenheder.
Samarbejde mellem mennesker og maskiner
Vi ser dog heller ikke ChatGPT og lignende teknologier, som noget der fundamentalt skal erstatte menneskelige ressourcer i en virksomhed. Snarere kan teknologien bruges som et redskab, som kan hjælpe medarbejdere og ledere med at indhente information og ny viden, som mennesket og maskinen tilsammen kan rekombinere på en ny og innovativ måde.
I uddannelsessektoren skal de studerende lære at bruge ChatGPT som et værktøj på lige fod med andre tekniske værktøjer som stavekontrol, lommeregner og Google Translate. ChatGPT kan måske nok hjælpe den dovne elev til en middel karakter, men det vil næppe være nok til en topkarakter uden kildehenvisninger og en velvalgt litteraturliste.
I medieverdenen kan det betyde, at journalister, kommunikatører, tekstforfattere og andre indholdsproducenter får mere tid til at skrive gennemarbejdede analyser, lave dybdegående interviews og skrive kreativt indhold, fordi algoritmer i stigende grad vil tage sig af rugbrødsarbejdet.
Kommercielle virksomheder og medier skal dog samtidig være varsom med uden videre at lade algoritmer skrive indhold på hjemmesiden. Dels fordi indholdet først bør faktatjekkes og redigeres. Dels fordi Google muligvis vil rangere kvalitetsindhold skabt af mennesker højere, fordi alt andet vil undergrave virksomhedens forretningsmodel. Vi forudser samtidig, at der vil komme et endnu større behov fra kunder og borgere til, at informationen er troværdig, og det kan i fremtiden blive et lovkrav, at AI-generet indhold skal deklareres.
Denne tekst er baseret på et synspunkt, der er bragt på nichemediet DataTech, og forfattet af Roman Jurowetzki (Aalborg Universitet Business School), Peter Lemcke Frederiksen og Daniel Turi Hedelund (Teknologisk Institut). Alle tre er projektledere i det landsdækkende initiativ AI Denmark.